Nyheder

BYGGERI- 16 er godt i gang

3. marts 2016

Vi har fået sat vores stand D-6314 rigtig godt op på messen. Vi håber at alle der ikke har nået forbi, får
chancen for at besøge os imorgen!

 

 

Besøg os på BYGGERI- 16

4. februar 2016

Fra d 1. - 4. marts udstiller vi på BYGGERI ´ 16-messen i Fredericia.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på vores stand D-6314, hvor vi udstiller vores sortiment af maskinrensede
og håndrensede mursten samt kalksandsten.
I år vil vi også præsentere vores nyeste produkt, Gamle Mursten Vægsystemer.

 

Følg nedrivningen af Bispebjerg Hospitals Bygning 13

28. januar 2016

Gamle Mursten modtager i øjeblikket mursten fra Bispebjerg Hospitals Bygning 13. Murstenene skal renses på
vores fabrik i Hedehusene, så de er klar til at blive muret op i den nye Katrinedals Skole i Vanløse til april.

Nedrivningen udføres af nedrivningsfirmaet P. Olesen. Se en video fra selve nedrivningen (link)

 

Nominering til Årets Miljøpris til Byggeri 16

8. januar 2016

På BYGGERI 16-messen der traditionen tro afholdes i Frederia i marts 2016 er Gamle Mursten Vægsystemer
nomineret til Årets Miljøpris.
Vi vil have en stand på messen, hvor vi præsenterer både vores gamle mursten og vore nye vægsystemer.

 

 

13 nye eksklusive lejligheder til Carlsberg Byen

03. December 2015

Henning Larsen Architects har tegnet 13 nye flotte lejligheder til et nyt beboelses område i
Carlsberg Byen. Her skal de originale sten genbruges og mørkpatineres, så man bevarer en
sammenhæng mellem det nye og det gamle. Det nye projekt hedder Jacobsen Hus og bliver
den højst beliggende bygning i Carlsberg Byen, lige ud til den fredede Ny Carlsberg Vej på
toppen af Valby Bakke.

Gamle Mursten skal levere mursten fra det gamle Søndermarkshus til projektet.

Læs mere om Jakobsens hus

 

Nyt samarbejde med affaldsselskabet AVV

26. november 2015

Sammen med AVV og ejerkommunerne Hjørring og Brønderslev, kan vi med glæde meddele, at vi
etablerer en ny virksomhed. Vi ser frem til samarbejdet i det nordjyske, som yderligere udbreder
mulighederne for genbrug af mursten. Udbredelsen af den cirkulære tankegang er et skridt fremad,
og med udvidelsen udbreder vi mulighederne for genbrug til det meste af Danmark.

 

Åbningsfest på vores nyeste fabrik!

19. november 2015

Den 27. november klokken 14.00 bliver der afholdt åbningsfest på Gamle Murstens nyeste fabrik.
Adressen er Islandsvej 13, 5700 Svendborg.

Åbningsfesten bliver skudt igang med en tale af arkitekt Anders Lendager, efterfulgt af bla. direktør Claus Juul Nielsen.
Festlighederne fremviser lokaliteten og vores nyeste produkt, Gamle Mursten Vægsystemer.

 

Nyt byggeri i Vanløse på Katrinedalskolen

19. november 2015

På nuværende tidspunkt bliver bygning 13 på Bispebjerg Hospital nedrevet.
Vi modtager 140.000 sten til rensning, som herefter skal genbruges.
De flotte røde sten bliver genbrugt i Vanløse på Katrinedalskolen.
Her skal der bygges en udvidelse til skolen som kommer til at rumme sjælen fra de 75 årige gamle sten.

 

Samarbejde med NCC

28. oktober 2015

Sammen med NCC har vi nu endnu større mulighed for at genbruge mursten. Vi glæder os
til at se fremad mod de nye muligheder. En længere tekst om samarbejdet kan findes på
NCC's hjemmeside.

 

KALK lancerer Danmarks førte Cradle to Cradle funktionsmørtel

21. oktober 2015

KALK har lanceret Danmarks første kalkfunktionsmørtel, der er Cradle to Cradle certificeret.
Det betyder, at endnu flere byggerier i fremtiden vil kunne tages ned, hvor både mørtlen og murstenene kan genbruges.
Det er et stort skidt fremad for den grønne udvikling, og Gamle Mursten og KALK samarbejder omkring at opnå et 100%
genanvendeligt murværk.
Til lanceringen var der taler fra både Stevns borgmester Mogens Haugaard Nielsen og folketingsmedlem  og tidligere
miljøminister Ida Auken, der indførte de fremmødte i, hvad cirkulær økonomi er for en størrelse. 

 

Murermester Joachim Bødker sætter Gamle Mursten Vægsystemer op på BOBS

19. oktober 2015

Murermester Joachim Bødker var klar fra morgenstunden, og Gamle Mursten Vægsystemer
med murstensskaller fra Værtshuset Rob Roy kom hurtigt op at hænge på væggene på BOB's Juicebar.
BOB'S lancerede en ny juice til anledningen, og Svendborgs Borgmester Lars Erik Hornemann aflagde visit.

 

 

Mursten fra værtshuset Rob Roy skal op og hænge på BOBS Juicebar

14.oktober 2015

Gamle Mursten viser et nyt gør-det-selv vægsystem af rustikke New Yorker-vægge frem på BOB's Juicebar i
Svendborg Mandag d. 19. oktober 2015.  Systsmet består af murstensskaller monteret på plader af 40x60 cm,
der er nemme at montere så man selv får en rustik murstensvæg derhjemme.

Murermester Joachim Bødker demonstrerer vægsystemet på BOBs Juicebar på mandag, hvor han sætter plader
op med murstensskaller skåret af mursten fra det gamle Rob Roy-værtshus, og Svendborgs borgmester kommer
forbi til en juice og en demonstration af systemet.

Læs mere om Gamle Mursten Vægsystemer.

 

I Århus genbruger de byens egne mursten i den nye Midtbyskole

13. august 2015

Det er mursten fra den gamle Sct. Annagades Skoles aula samt amtssygehuset fra  1880’erne,
vi har modtaget til rensning på vores plads i Hedehusene.

Her har vi renset murstenene og palleteret dem, så de var klar til opmuring i den nye Midtbyskole.

Projektchef fra totalentreprenøren Hoffmann A/S udtaler til Århus Stiftstidende:

»Alle stenene fra de tidligere bygninger er pillet ned og fragtet til Svendborg, hvor de er blevet renset
i firmaet Gamle Mursten og så returneret på paller til os. Stenene er blevet blandet før rensningen i Svendborg
og yderligere blandet her på pladsen, så vi undgår at mure dem op i felter, som man har set det f.eks. på Aros,«
fortæller projektchef Jacob Sølvsten fra totalentreprenøren Hoffmann A/S.

 Se billeder og video fra Århus Stiftstidende

 

 

Mød os på Folkemødet - i Affalds- og Ressourceteltet på plads A28

10. juni 2015

Gamle Mursten er i år på Folkemødet i Allinge på Bornholm. Hvis du deltager på Folkemødet, så husk at komme forbi
og hils på os. Du kan finde os i DAKOFAS
Affalds- og Ressourcetelt i Danschells anlæg plads A28.

 

Gamle Mursten er finalist til Miljøministeriets pris, Virksomheder Uden Affald

13. maj 2015

Vi er stolte af at være blandt de fem finalister, der udvalgt ud fra deres evne til at forebygge affald gennem løsninger,
der er innovative og kan skaleres. 

Læs mere om prisen på www.virksomhederudenaffald.dk

Vinderes offentliggøres d. 20. maj 2015.

 

Havegave til asylcenter

28. april 2015

Da vi vandt det bæredygtige element på Building Green messen i Oktober 2014, modtog vi en donation fra firmaet TagTomat. Donationen i form af en fælleshave skulle gives videre til et social formål, og her valgte vi asylcenteret for uledsagede børn i Tullebølle. Centret huser ca. 70 drenge i alderen 14-17år. Sammen med drengene på asylcentret byggede vi en fælleshave, og det er der kommet meget glæde ud af. Vi håber at haven bliver til meget nytte.

 

 

Genbrug af mursten i regeringens strategi for affaldsforebyggelse.

17. februar 2015

Regeringen offentliggjorde i starten af sin "Strategi for Affaldsforebyggelse: Danmark uden affald II".
Tre af initiativerne i regeringens strategi er målrettet genbrug af mursten, og vores kolleger er på forsiden.

 

Case: Gamle mursten og hydraulisk kalk

17. december

I magasinet BYG's decemberudgave, der udgives af Arkitektens Forlag, viser de et enfamiliehus i Odense
bygget i hydraulisk kalkmørtel. Huset er fuldmuret, med genbrugte mursten, og anvendelsen af hydraulisk
kalkmørtel har betydet, at dilatationsfuger helt kunne undgås:

Læs mere og se de flotte billeder : Case: Gamle Mursten og kalkmørtel

Når man murer huse i kalkmørtel betyder det, at murstens livscyklus forlænges, da stenene kan renses igen
efter bygningens levetid.

 

TV2 laver indslag om nyt initiativ for genbrug af byggematerialer

4. november

Gamle Murstens produktion i Hedehusene var mandag d. 3. november vært for de ministrene for henholdvis 
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter Rasmus Helveg Petersen
og Carsten Hansen.

Formålet for besøget var at sætte fokus på et nyt initiativ for genbrug af byggematerialerne, hvor genbrug af mursten
skal være spydspids.

Se indslaget fra TV2 Fyn.

Se indslaget fra TV2 Lorry.

 

 

Tre ministre vil bygge med gamle mursten

3. november 2014

Klima-, energi- og bygningsministeren står sammen med miljøministeren og ministeren for
by-, bolig- og landdistrikter i spidsen for en indsats, der skal sætte fokus på genbrug af gamle mursten
i vores bygninger. Indsatsen er en del af et større initiativ for større genbrug og genanvendelse af byggematerialer.

Læs hele pressemeddelelsen fra Klima-, energi- og bygningsministeriet.

 

 

Gamle Mursten vinder ny bæredygtighedspris

31. oktober 2014

Building Green har i samarbejde med Innobyg stiftet prisen Det bæredygtige Element,
der blev uddelt første gang på årets Building Green messe, og prisen gik til Gamle Mursten.

Formand for juryen, Signe Kongebro fra Henning Larsen Architects begrundede valget:
"Gamle Mursten har været en toneangivende virksomhed, som har vist en revolutionerende
tilgang til genbrug af byggematerialer. De har gjort nedrivning til en kompetence, hvor det handler
om ikke bare at rive gammelt ned, men også genbruge det, som fjernes, når der efterfølgende skal bygges nyt.
På den måde har de været bannerførere for bæredygtig nedrivning".

 

Præmien er en skræddersyet præmie fra TagTomat, der skaber grønne fællesskaber
og inddrager brugerne i at bygge haver af enkle materialer. Gamle Mursten har valgt
at donere præmien til 
modtagecentret for uledsagede børn i Lindelse på Langeland.

  

Nyt Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder

4. september 2014

Socialminister Manu Sareen åbnede torsdag d. 4. september det første nationale vækstcenter
for socialøkonmiske virksomheder.

Gamle Mursten var repræsenteret med en stand og figurerer som case på vækstcentrets hjemmeside.

Læs mere på www.socialvirksomhed.dk

 

  

Gamle Mursten er indstillet til CSR People Prize 2014!

14. Juli 2014

CSR People Prize uddeles for d. 30. oktober ved CSR Award Show i Holstebro, er Gamle Mursten med i opløbet.
Prisen uddeles af VFSA - Virksomhedsforum for Socialt Ansvar til virksomheder, som udviser socialt ansvar
over for deres medarbejdere eller lokalsamfund.

 

 

Margrethe Auken besøgte Gamle Mursten

9. maj 2014

EU-parlamentarikeren Margrethe Auken besøgte Gamle Mursten torsdag d. 8. maj for at se
et konkret eksempel på hendes politiske fokusområde: grønne og socialt holdbare løsninger
på fremtidens udfordringer.
Under Margrethe Aukens besøg kunne vi, udover at demonstrere Gamle Murstens renseteknologi,
også præsentere vores nye produkt: facademoduler af rockwoolbatts med præ-monterede murstensskaller.

Besøget gav også anledning til at diskutere Gamle Murstens udfordringer med at skaffe mursten fra nedrivninger
på trods af, at genbrug af affald ligger øverst i det affaldshierarki, som EU har foreskrevet, og som er et centralt
værktøj for at opnå EU’s 2020-vision om grøn vækst.

 

Gamle Mursten taler om bæredygtighed på TV2Fyn

8. maj 2014

Temaet var vækst og bæredygtighed på Miljøforum Fyns årsmøde. Claus Juul Nielsen fortæller til TV2Fyn, hvordan Gamle Mursten arbejder for bæredygtig vækst gennem ressourceudnyttelse og ved at skabe arbejdspladser for blandt andet sociale udsatte.

Se hele indslaget på TV2 Fyn.

 

 

Den Sociale Kapitalfond investerer i Gamle Mursten

27. marts 2014

Den sociale Kapitalfond investerer i Gamle Mursten med et mål om at skabe bæredygtig vækst
og arbejdspladser for udsatte ledige. Den Sociale Kapitalfond er Danmarks første sociale venturefond
og er stiftet af Trygfonden. Fonden investerer kapital og kompetenceri sociale virksomheder for at styrke
deres vækst og bæredygtighed.
For Gamle Mursten betyder investeringen fra Den Sociale Kapitalfond, at vi kan styrke virksomhedens indsats
for både miljømæssig og sociale bæredygtighed, så vi kan ruste forretningen til den store efterspørgsel på mursten
og skabe flere arbejdspladser for udsatte ledige, der med tiden er blevet en stor og værdsat del af virksomhedens kultur.

Læs hele pressemeddelsen.

 

Ny løsning på vej: Brugte mursten på isoleringsplader til facader og vægge

24. februar 2014

Gamle Mursten udvikler i samarbejde med Rockwool en ny samlet løsning til renovering og efterisolering af facader.
Det er første gang, at byggebranchen kan se frem til en samlet løsning, der kombinerer facadebeklædning med mursten
og isoleringsmaterialer. Nyheden lanceres på Byggeri ’14-messen i Fredericia i slutningen af februar.

Løsningen – som endnu er et udviklingsprojekt - består af plader af Rockwool med præmonterede murstensskaller.
Isoleringspladerne monteres på facader, eller de kan opsættes som skillevægge. Dermed får man rustikke murstensvægge
både ude og inde. Isoleringspladerne er fremstillet af genanvendelig stenuld. Murstensskallerne er skåret fra gamle mursten,
som dermed genbruges.

Udviklingsprojektet er støttet med midler fra Miljøstyrelsens Program for Grøn Teknologi.
Projektet er det første af sin art og fokuserer på at genanvende mursten og isoleringsmaterialer
inden for byggesektoren for at spare på naturens ressourcer.
Projektet er nu så langt fremme, at løsningen kan præsenteres for branchen.

Ca. 65 procent af de mursten, som Gamle Mursten modtager til rensning, kan genbruges direkte.
Normalt kasserer man de beskadigede mursten, men når man skærer skaller fra disse murstens pæne sider,
kan op til 80 procent af murstenene udnyttes til nye bygningsmaterialer.

De gamle murstensskaller klæbes direkte på isoleringsbatts, der er produceret af genanvendelig stenuld fra Rockwool.
Pladerne skrues op på en væg, ligesom almindelige isoleringsbatts. Herefter skal man blot fuge mellem stenene,
så har man en rustik murstensfacade, som er både åndbar og klimaafskærmet.

Modulerne i form af murstensskaller, der er monteret på Rockwool batts bliver leveret på Europapaller sammen med beslag, klæber og mørtel.
Et modul har et omfang på 40 X 60 cm. og vejer under 15 kg. D
er anvendes ca. fire moduler pr. kvadratmeter.

 

Mød os på BYGGERI '14

14. februar 2014

Fra d 25. - 28. februar udstiller vi på BYGGERI ´14-messen i Fredericia.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på vores stand E-6916, hvor vi udstiller vores sortiment af maskinrensede
og håndrensede mursten samt kalksandsten.

 

 

 

 

 

 

 


Miljøstyrelsen offentliggør livcyklusanalyse (LCA) på genbrug af mursten

27. januar 2014

Miljøstyrelsen har netop offentliggjort resultatet af en livscyklusbaseret miljøvurdering af genbrug af mursten.
Modelleringen af analysen er baseret på, hvordan Gamle Mursten forbereder de gamle mursten til genbrug
i nyt byggeri.

Som alternativ til direkte genbrug nedknuses murstensaffaldet og anvendes som fyldmateriale ved anlægsarbejder. 
Resultat af livcyklus
analysen viser, at der er overvejende miljøfordele ved at genbruge mursten fremfor
at genanvende (fx nedknuse) dem.

På baggrund af Livscyklusanalysens gode resultater planlægger Miljøstyrelsen nu at igangsætte en samfundsøkonomisk
analyse. Denne analyse skal danne grundlag for beslutningen, om der på sigt skal indføres nye behandlingskrav til mursten.

Du kan læse mere om LCA af genbrug af mursten på miljøstyrelsens hjemmeside.

 

Pressemeddelelse onsdag 20.11.2013

Gamle Mursten er blevet gjort opmærksomme på, at der florerer ukorrekte oplysninger om krav til CE-mærkning
af genbrugsmursten. Der er ikke krav om CE-mærkning af Gamle Mursten, da stenene blev fremstillet før
CE-mærkningsordningen trådte i kraft. Gamle Mursten leverer mursten iht. gældende regler og kvaliteter
 

Udtjent industri giver livsrum i Aalborg

15. november 2013

For snart en måned siden blev den seneste af syv nye Kræftrådgivnings-centre, de såkaldte Livsrum, inviet i Aalborg.
Murstenene er røde maskinrensede genbrugsmursten.
 
Om selve Livsrum skriver projektet på sin egen hjemmeside: Livsrum
 
"Projektet kaldes Livsrum, da ambitionen er at skabe huse, der inviterer indenfor og giver plads til livet.
Nøgleordene er tryghed, hjemlighed, åbenhed og nærvær. Kræftrådgivningen skal være det naturlige mødested for mennesker
ramt af kræft. Der skal være en bred vifte af tilbud og aktiviteter, der udvikles i dialog med brugerne."
 
Se billeder af hvordan industrihistorie kan se ud, når den bliver genbrugt i smukt og vigtigt byggeri: Fotos af Livsrum Aalborg
Projektet er finansieret af Kræftens Bekæmpelse og Realdania og livsrum Aalborg er tegnet af Polyform Arkitekter.
 

Juleferie-lukket

4. november 2013

Både produktionen i Svendborg og i Hedehusene holder i år lukket fra 20. december 2013 til og med 1. januar 2014.
Vi er tilbage i fuld sving torsdag den 2. januar 2013.

 

Mød os på Byggeri 14' messen til februar

 

Gamle Mursten har Tagsten på lager

29. oktober 2013

Vi minder om at Gamle Mursten også har en del forskellige typer brugte tagsten liggende. Skulle du have mistet et par i
stormen, er det muligt du kan finde dem hos os, så kig forbi på Skotlandsvej.

Gamle Mursten har stand nr. 77 på Building Green 2013, den 9. og 10. oktober

4. september 2013


Upcycle House i Nyborg er indviet

22. august 2013

Det første af de seks såkaldte Mini CO2 Huse, Upcycle House, i Nyborg blev indviet den 20. august, og det var inspirerende
at se hvor mange forskellige genbrugsmaterialer der har fundet vej til det nye hus. Upcycle House er bygget med henblik på
at undersøge, hvor meget CO2 der kan spares ved udelukkende at anvende genbrugs-, eller upcyclede materialer.
Gamle Mursten har leveret mursten til gulv og vægge i Upcycle House's væksthus. 
 
Projektet er finansieret af Realdania Byg og tegnet af Lendager Arkitekter

Sommerferie i Hedehusene

8. juli 2013

Produktionen i Hedehusene holder sommerferie i uge 29 og 30. Vi er tilbage den 29. juli 2013

 

Gamle Mursten findes nu officielt to steder i Danmark

4. juni 2013

Åbningsdagen i Hedehusene blev en festlig og god dag, og såvel Klima-, Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard som
resten af de fremmødte sikrede fabrikken en flot start. 
 
Direktør Claus Juul Nielsen indledte den officielle del af åbningsdagen ved at fastslå det indbyggede og vedvarende potentiale 
der ligger i mursten og takkede alle som har været en del af virksomhedens første 10 år samt af processen og opstarten af
den nye fabrik. Ordet blev derefter givet videre til Ministeren, som også fik overrakt en mursten som konkret symbol på anledningen.
Ministeren understregede vigtigheden af intelligent og effektiv ressource udnyttelse i byggesektoren og sluttede af med at sætte sig op i gummigeden
og smide den første skovlfuld mursten i rensemaskinen. Så er vi i gang.
 

Åbning af fabrikken i Hedehusene på fredag 31. maj

23. maj 2013

Det er med stolthed at vi på fredag den 31. maj, i selskab med Klima-, Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard,
åbner den nye fabrik og starter rensemaskinen i Rockwools gamle bygninger i Hedehusene. 
 
På fabrikken er der ansat en Produktionsleder og tre produktionsmedarbejdere 
og vi sigter mod at ansætte yderligere 6-8 medarbejdere i produktionen i løbet af de næste måneder. 
 
De første sten som sendes igennem rensemaskinen er røde sten fra Carlsberg Ny Tap og gule mursten
fra Landbohøjskolen i København. 

Se Invitation til Åbningsarrangement her

 

Gamle Mursten ApS fylder 10 år

8. april 2013

Den 8. april 2003 blev Gamle Mursten grundlagt i sin nuværende form i Svendborg. Vi har ikke tid til at feste,
bl.a. fordi vi renser mursten på livet løs, og fordi vi arbejder ihærdigt med at få de sidste ting på plads i Hedehusene,
så vi kan komme i gang med at køre sten igennem rensemaskinen midt i denne uge.
 
Vi glæder os til at feste og fejre ved åbningen af den nye fabrik i slutningen af maj.
 

Mursten fra Carlsberg Ny Tap køres lige nu til Gamle Murstens nye fabrik i Hedehusene

22. marts 2013

 

Den nye produktion af gamle mursten i Hedehusene er så godt som i gang. Vi modtager

allerede nu brugte mursten og rensningsanlægget er ved at blive justeret og

kørt til. Nogen af de allerførste sten som køres igennem anlægget kommer fra Carlsbergs 

bygninger på Vesterbro i København, som er ved at give plads til den nye

bæredygtige bydel, Carlsberg Byen.

 

Den gamle tappehal, Carlsberg Ny Tap, som indtil for ganske nylig lå klods op af DSBs

banelegemer i Valby, som et slags varsel for fynboer og jyder om at de snart nåede frem

til hovedstaden, er stærkt på vej til at gå over i historien. Takket være Carlsberg’s 

respekt for historien og for værdifulde bygninger og materialer, har bryggerierne været

forudseende og indskrevet i licitationsmaterialet, at murstene skal sendes til

”direkte genbrug” i stedet for at ende som fyld til veje eller bygninger. Det betyder

at stenene renses og sælges for igen at kunne tilbringe et nyt liv i nye bygninger, og dermed

kan en ny historie begynde. Nedrivningen af tappehallen forestås af Kingo Karlsen A/S 

som fragter de nedtagne mursten til Hedehusene, hvor Gamle Mursten er klar til at modtage dem.

 

Læs mere på Carlsberg Byen's hjemmeside.

 

En lyttende og positiv miljøminister gæstede Gamle Mursten

20. november 2012

Det var en lyttende og positiv minister, der besøgte fabrikken i Svendborg. Miljøministeren kunne sagtens se den gode historie
i at genbruge mursten.
Ida Auken gav udtryk for, at Gamle Mursten ville blive glad for den kommende ressourcestrategi, der bliver offentliggjort
i løbet af de næste to måneder. Her bliver der nemlig stillet højere og klare krav til, hvad man skal have ud af byggeaffaldet,
når bygningerne rives ned. I stedet for bare at knuse materialerne, skal værdien og kvaliteten bevares i de materialer,
der kan genbruges. Det er det, Danmark skal leve af i fremtiden, og her arbejdspladserne skal findes.

 

Miljøminister Ida Auken besøger Gamle Mursten i dag

19. november 2012

Miljøminister Ida Auken besøger mandag d. 19. november Gamle Mursten i Svendborg for at se et helt konkret eksempel på, hvordan miljøteknologi til øget ressourceudnyttelse af affald på sigt kan skabe 400 nye grønne jobs – helt i tråd med den kommende ressourcestrategi og regeringens nye grønne pakke i Finanslovsaftalen for 2013.

Vi har et marked, der efterspørger de gamle sten. Vi har igennem mange år forsøgt at få adgang til denne fantastiske råvare, men den er desværre rigtig svær at få fat på, så nu håber vi på at der sker en lovmæssig ændring, siger Claus Juul Nielsen. - "Vi renser nu ca. 1 mio. mursten om året. Fjernes barriererne, kan vi i Danmark alene rense 30 mio. mursten om året og dermed skabe omkring 400 nye jobs - hos Gamle Mursten og i afledte brancher”

Læs P4 Fyns indslag om besøget.

 

Ny certificeret brovægt i både Svendborg og Hedehusene

15. november 2012

Vi har nu fået installeret brovægte på begge vores adresser, hvor vi kan veje vores tegl-og betonaffald ind. Det betyder, at alle leverancer af affald skal en tur over brovægten, inden det tippes af på pladsen.

Vi kan desuden tilbyde vejning af biler, campingvogne og lastbiler til private og virksomheder.

 

Gamle mursten i Claus Dalbys nye bog 'Vis mig dit drivhus'

14. november 2012

Claus Dalby har udgivet endnu en bog, hvor han viser de æstetiske kroge af danskernes drivhuse frem.
I sin nyeste udgivelse 'Vis mig dit drivhus' fra forlaget Klematis, er der flere eksempler på drivhuse,
hvor der er brugt genbrugssten fra Gamle Mursten. Og besøgene i disse drivhuse må have inspireret,
for Claus Dalby planlægger også at lægge gulv med gamle mursten i det nye drivhus, han har på tegnebrættet.

Claus Dalby er blandt andet kendt fra programmerne Drømmehaver og Drivhusdrømme på DR og har udgivet flere havebøger.

'Vis mig dit drivhus' kan købes hos forlaget Klematis.

 

Gamle Mursten nu også i Hedehusene

31. oktober 2012

Gamle Mursten har åbnet op for modtagelse af byggeaffald i Hedehusene.
Sideløbende bygger vi produktionen op, så vi er klar til at producere rensede mursten på Sjælland i 2013.

Gamle Murstens nye adresse i Hedehusene er:

Hovedgaden 501, Indkørsel A
2640 Hedehusene.

Alt salg, produktion og kommunikation foregår stadig fra vores produktion i Svendborg,
så du skal stadig kontakte os på 62 21 14 16 og på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

 

Toves Hus i BO BEDRE

26. oktober 2012

Journalist Jakob Falhof fra BO BEDRE har sammen med fotografen Tim Wahlfried været på besøg i Toves Hus,
som Gamle Mursten har leveret gråpatinerede Flensborgsten til.
I oktobernummeret af BO BEDRE kunne man derfor læse denne artikel, om den afrikanske farm på heden.

Du kan læse mere om Toves Hus på denne side.

 

Ny svensk forhandler

7. september 2012

Gamle Mursten har indledt samarbejde med BRUKSPECIALISTEN, der forhandler hele vores sortiment på det svenske marked.

 

Vi holder sommerlukket i uge 29 og 30

13. juli 2012

Vi holder lukket fra fra og med d. 16 juli til og med den 27. juli.
Du er velkommen til at sende en mail på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. , som vil blive tjekket periodisk.

Vi ønsker alle vores kunder og samarbejdspartnere en god sommer!

 

Ny film viser Gamle Murstens bud på en bedre ressourceudnyttelse af affald

4. juli 2012

Genbrug af mursten er Gamle Murstens bud på, hvordan vi øger ressourceudnyttelsen af affald,
og det har vi produceret en film om. Du kan se filmen her:


 

 

Vestforbrændings bestyrelsesformand lagde de første mursten i containeren.

4. juni 2012

Fredag d. 1. juni 2012 markerede Vestforbrændingen åbningen på et samarbejde med Gamle Mursten.
Åbningseventen foregik på genbrugsstationen i Stenløse i Egedal Kommune.  I en forsøgsperiode frem til nytår
går mursten indsamlet på to af Vestforbrændings genbrugsstationer til Gamle Mursten.

Vestforbrændings bestyrelsesformand Ove E. Dalsgaard og Borgmester i Egedal Kommune Willy R. Eliasen var mødt frem.
De kastede sammen de første mursten til direkte genbrug i containeren.

- Vi ønsker at synliggøre og beskytte værdierne i det, der i dag opfattes og behandles som affald, siger Vestforbrændings
bestyrelsesformand Ove E. Dalsgaard.  - Vi håber, at vi med forsøget med direkte genbrug af mursten kan finde en løsning,
der både kan mindske mængden af affald, spare miljøet for CO2 og samtidig bidrage til smukkere byggeri.

Ministeren bakker op
Miljøminister Ida Auken er glad for initiativet om direkte genbrug af mursten ud fra en tankegang om, at en bedre udnyttelse
af verdens ressourcer er nødvendig for at sikre fremtidig økonomisk vækst og for at skabe forbedringer for miljø og klima.

- I Danmark skal vi gå forrest og vise vejen til en grøn økonomi med en langt højere genanvendelse af vigtige ressourcer, siger miljøminister Ida Auken. - Regeringens kommende ressourcestrategi er et af flere vigtige skridt på vejen. Og vi skal tænke både globalt og lokalt, så jeg bakker op om Vestforbrændings forsøg, som er et fint eksempel på, at vi skal ændre indstilling til affald og først og fremmest betragte det som en ressource.

Bæredygtig genbrugsstation
Dette forsøg er en del af Vestforbrændings arbejde med at udvikle koncepter for fremtidens bæredygtige genbrugsstation. Hvis det viser sig, at løsningen er bæredygtig ud fra miljømæssige og økonomiske parametre, vil borgere og virksomheder måske allerede næste år kunne aflevere mursten til direkte genbrug på alle 24 genbrugsstationer i Vestforbrændings 19 ejerkommuner.

Gamle Mursten ser frem til et spændende samarbejde.

 

Miljøminister Ida Auken åbnede Miljøstyrelsens workshop om bygge- og anlægsaffald

31. maj 2012

Miljøministeren åbnede dagen d. 11. maj 2012 med at motivere deltagerne til at komme kreative forslag til,
hvordan vi bedst udnytter potentialerne i bygge- og anlægsaffald.
Workshoppen var arrangeret af Miljøstyrelsens og Copenhagen Ressource Institute og skulle udmønte
i konkrete ideer til Miljøministeriets kommende ressourcestrategi.

Gamle Mursten var inviteret til at tale om de miljømæssige og økonomiske effekter af genbrug af mursten.

 

Specialtegl fra Koldinghus

27. marts 2012

Vi har netop hjemtaget et stort parti sortglaserede tegl fra Koldinghus Ladegård.
Se pris og billeder.

 

Brugte mursten er guld værd

16. marts 2012

Se indslag om Gamle Mursten på TUNBYG-messen i Fredericia på Ekstra Bladet TV.

 

Mød os på TUNBYG 2012

13. marts 2012

Vi udstiller i denne uge på TUNBYG-messen i Fredericia. Du kan møde os på vores stand E-8114,
hvor vi udstiller vores sortiment af maskinrensede og håndrensede mursten samt kalksandsten.

Da vi er nomineret til Byggeriets Klimapris udstiller vi også på TUNBYGs klimastand.

tunbyg_nom_klimapris_web_100px

Relancering af kalksandsten på det danske marked

13. marts 2012

relancering af kalksandsten

 

REBRICK projekt-site er lanceret

14. februar 2012

Gamle Mursten er koordinator for projektet REBRICK, der er støttet af CIP Eco-innovation. Vi har netop lanceret et projekt-site i samarbejde med vores partnere. Læs mere om REBRICK på www.gamlemursten.eu

 

Vi søger en administrationsansvarlig

24. januar 2012

Stillingen er besat.

 

Gamle Mursten er nomineret til Byggeriets Klimapris 2012

5. januar 2012

Byggeriets klimapris 2012 uddeles på årets TUN BYG-messe, der afholdes i d. 13-16 marts i Fredericia Messecenter. Gamle Mursten skal udtille på messen og er nomineret til prisen.

Årets klimapris gives for dokumenteret markant nedsættelse af CO2-udslip ved anvendelse eller fremstilling af produktet/løsningen, eller til en udstillervirksomhed, der yder en dokumenteret klimaindsats eller har iværksat en decideret klimastrategi.

tunbyg_nom_klimapris_web_100px

 

Læs mere om vores EU-projekt 'REBRICK' i MiljøForum Fyns nyhedsmagasin

25. november 2011

MiljøForum Fyns november-nyhedsmagasinet har Miljø og Vækst på programmet. Derfor er Gamle Murstens EU-projekt, REBRICK, en oplagt case i denne måneds magasin.

Læs mere om hvordan Gamle Mursten opnåede støtte til EU-projektet 'REBRICK' , der sigter mod at udbrede vores teknologi i Europa.

 

Besøg os på Bygg Reis Deg-messen i Oslo

12. oktober 2011

Fra den 19. til den 23. oktober vil I kunne møde Gamle Mursten på Bygg Reis Deg-messen i Oslo. Kom og besøg os på vores stand nr. C03-03.

byggreisdeg-100

 

Ny brochure med cases fra både privat og offentligt byggeri

4. oktober 2011

I oktober udgav Gamle Mursten en brochure med cases fra både private huse og offentligt byggeri. Du kan læse mere om eksempelvis byggeriet af Danmarks første svanemærkede børnehus, Sønderborg produktionshøjskole og Odense Nye Silopakhus i den nye brochure.

 

EU-projekt er nu søsat

20. september 2011

I august skød Gamle Mursten EU-projektet REBRICK i gang. Sammen med danske Scan-Vibro, italienske D’appelonia og tyske BauArte GmbH skal vi i løbet af de næste tre år udbrede og markedsføre vores teknologi i Europa.

Læs mere om REBRICK-projektet.

REBRICK er støttet af fonden CIP Eco-innovation, der yder støtte til miljøeffektiv teknologi.

 

DR2 besøger Gamle Mursten i programmet ’Når Vinden Vender’

15. august 2011

I programrækken 'Når Vinden Vender' drager Kurt Strand og Mads Christensen ud i udkanterne af Danmark for at se på, hvordan kampgejst og kreativitet skaber succes derude. I programmet d. 13. August besøger de Svendborg for at undersøge, hvordan Cittaslow-begrebet kan være med til at brande Svendborg og skabe vækst. Gamle Mursten ApS nævnes som eksempel på en innovativ virksomhed, der er førende inden for sit felt og dermed er med til at skabe vækst og arbejdspladser i kommunen.

Se udsendelsen 'Når vinden Vender' fra DR2 .

 

Miljøvenlig teknologi redder byggeaffald fra at gå til spilde - Gamle Mursten ApS som case på www.ansvarligeindkoeb.dk

11. juli 2011 

På Fyn udnytter man de gode gamle mursten til at spare CO2 og lære børn om genbrug.

Odense Kommune har sparet miljøet for 15 tons CO2 ved at benytte 30.000 genbrugte mursten til at bygge den en børnehave. Ved at vælge CO2-besparende byggematerialer går kommunen videre end kun at fokusere på miljørigtig drift i form af f.eks. varme- eller elforbrug.

Læs mere på www.ansvarligeindkoeb.dk

 

Xella udsender pressemeddelese om Gamle Murstens overtagelse af deres restlager

1. juli 2011

Xellas produktion i Danmark af Kalksanit og Kalksalux blev lukket tilbage i december 2008, da Xella ønskede at fokusere indsatsen i Skandinavien på salg af byggematerialer til råhusbyggeri. Firmaet Gamle Mursten har overtaget Xellas restlager af Kalksanit og Kalksalux. Sortimentet omfatter facadesten, mesterpetringer, skaller og overliggere i danske, tyske og svenske formater, der sælges fra virksomheden i Svendborg og leveres til hele landet.
Du kan læse hele pressemeddelelsen her.

Se vores udvalg af kalksandsten.

Kontakt os for et tilbud.

 

Genbrugsstationen i Lindved er et byggeri med miljøhensyn

25. maj 2011

Miljøforum Fyn–Byggeri overrækker diplom til Odense Renovation A/S for veludført miljøarbejde lørdag d. 18. juni. Diplomet tildeles for byggeriet af genbrugspladsen i Lindved. En af miljøgevinsterne er opnået ved at bygge med gamle mursten.

Læs mere om den miljøvenlige genbrugsstation på Miljøforum Fyns hjemmeside 

 

Gamle Mursten til cradle-to-cradle konference

13. maj 2011

Vugge-til-vugge principperne bliver behandlet fra mange vinkler, når Mads Clausen Instituttet ved Syddansk Universitet afholder Cradle-to-Cradle konference. Titlen på konferencen er ’Cradle to Cradle in public and private Procurement’.

Sammen med Lars Sylvester fra Århus Arkitekterne og Kirsten Andreasen fra Sønderborg Produktionshøjskole vil Gamle Mursten være vært for workshoppen ’Danish Design and New Materials’. Her vil vi beskrive et konkret eksempel på vugge-til-vugge inden for offentligt indkøb, nemlig byggeriet af den bæredygtige produktionshøjskole i Sønderborg , hvor vi er leverandør af lokale flensborgsten.

Du kan se hele programmet for cradle-to-cradle konferencen her

 

Gamle Mursten forstyrrer arbejdsroen hos Cowi

5.maj 2011

Medarbejderne kunne ikke arbejde helt uforstyrret hos Cowi, da Gamle Mursten var på besøg onsdag d. 4. maj. Vi havde nemlig medbragt vores mobile rensningsanlæg, som blev demonstreret foran Cowis hovedsæde til faglig dag. Gamle Mursten var inviteret til at holde oplæg om vores virksomhed og vores produkter.

Du er velkommen til at kontakte os , hvis du er intersseret i at høre mere om mulighederne for at leje vores mobile rensningsanlæg.

 

Børneinstitutionen Brobækken er Danmarks første svanemærkede børnehus

2. maj 2011

Miljøminister Karen Ellemann indviede i dag Danmarks første svanemærkede børnehus.  Institutionens børn tog forventningsfulde imod ministeren i svanemærkede t-shirts. Både børn og personale udtrykte stor tilfredshed med deres institution, hvor tanken om bæredygtighed og ansvar for miljøet har været en del af hele byggeprocessen.

Miljøministeren talte om, hvordan man gennem svanemærket byggeri tager ansvar for miljøet - ikke bare nu og her, men også i fremtiden, hvis huset ikke skal bruges mere. Som eksempel gav ministeren brugen af gamle mursten: Murstenene har siddet i et andet hus og er blevet renset og brugt til at bygge Brobækken. Hvis Brobækken en dag skal rives ned, kan stenene tages ned og bruges i et nyt hus.

Se Miljøministeriets pressemeddelelse.

 

Miljøministeren indvier Danmarks første svanemærkede børnehus

20. april 2011

Børneinstitutionen Brobækken i Odense bliver Danmarks første svanemærkede børnehus, og Gamle Mursten har leveret mursten til børnehuset. Den 2. maj besøger miljøminister Karen Ellemann Brobækken for at indvie børnehuset. 

Læs mere om det svanemærkede børnehus Brobækken.

 

Gamle Mursten overtager restlager af kalksandsten fra Xella Danmark

 

23 februar 2011

Gamle Mursten har overtaget Xella Danmarks restlager af mursten og skaller i Silka kalksandsten samt kløve og skæremaskiner. Vi har dermed et lager på 300.000 skaller og mursten i forskellige farver og størrelser. Se vores udvalg af kalksandsten.

Kontakt os for et tilbud.

 

Gamle mursten i lavenergivilla ved Øresund

22. februar 2011

Tegnestuen Mangor & Nagel har opført en lavenergivilla i genbrugssten fra Gamle Mursten under kodeordene bæredygtighed og nemt vedligehold. Villaen opføres som lavenergiklasse 1-byggeri med så bæredygtige og naturlige materialer som muligt.

Gamle Mursten ApS har leveret omkring 30.000 håndlavede, gule mursten fra Sønderjylland. Denne sten minder om flensborgstenen i struktur og farve, men størrelsen holder sig i normalt dansk format.

De gamle mursten er valgt på grund af det særlige farvespil, som de gamle mursten tilfører facaden af huset.

Du kan læse mere om byggeprocessen i Mester Tidendes artikel , hvor du også kan se billeder af huset.

Se også Mangor & Nagels egen hjemmeside for en beskrivelse af projektet.

 

 

Gamle Mursten er blevet cittaslow-ambassadør

16. februar 2011

Gamle Mursten fik overrakt sin cittaslow-certificering på Rådhuset i Svendborg d. 24 januar 2011 sammen med 22 andre svendborgensiske virksomheder. 

cittaslow-svendborgrgbCittaslow er en internationalt bevægelse for byer, hvis filosofi er fokus på den enkle livsstil, kvalitet, lokale varer og bæredygtighed. Gamle Mursten ser frem til samarbejdet og til at gå i front som ambassadører for ’udvikling med udsyn og omtanke’ inden for miljø og bæredygtighed. Vi vil udbrede budskabet om, hvordan man ved at anvende gamle mursten frem for nye, sparer miljøet for 1 ton Co2 for hver 2000 sten.

Du kan læse mere om Cittaslow på Svendborg Kommunes hjemmeside.

 

Webdesign & CMS