Håndrensede mursten |
Til renovering eller ombygning af en ældre ejendom matcher en sten fra den samme periode ofte bedre end en ny. Ved at bruge sten, der har været brugt tidligere og derved fået patinering svarende til det eksisterende murværk/tag, vil reperationer på ældre huse ikke være synlige. Gamle mursten håndnedtages sten for sten fra ældre huse, der nedrives. Murstenene sorteres og håndrenses nænsomt på fabrikken i Svendborg. Den skånsomme håndtering af stenene gør dem velegnede til renovering af ældre byggeri. Venligst fremsend billede af eksisterende murværk samt opgivelse af mål. Findes dine sten ikke på vores lager, kan vi ofte skaffe stenene igennem vores netværk. Priser på håndrensede mursten: Kontakt os for konkret tilbud. Download produktblad for håndrensede mursten .
Se billeder af eksempler på vores sortiment af håndrensede mursten nedenfor:
Vi anbefaler naturlig hydraulisk kalk til opmuring Vi forhandler og lagerfører naturlig hydraulisk kalk (NHL), færdigblandede mørtler, kulekalk, indfarvede mørtler, kalkmaling og almindelig kalk af mærket St. Astier. Med NHL mørtel opnås ekstrem god vedhæftning, elasticitet og dampdiffusion, hvilket gør mørtlerne meget velegnede til reparation og vedligeholdelse af traditionelt, bevaringsværdigt og historisk byggeri. NHL-mørtler er velegnede til opmuring, stensætning, fugning, trækning af gesimser, grov og finpudsning, tyndpudsning, filtsning og vandskuring. De er desuden velegnede som læggemørtel til rygnings- og gratsten samt ind- og udvendige tegl og naturstensgulve. Pga. høj elasticitet og lav udvidelse, kan nybyggeri opføres uden dilatationsfuger. Leveres i poser à 25 kg på paller à 1.050 kg. Bigbags/silo er muligt v. større projekter. |