Mursten til gulv og væg i orangeri |
Det var muligheden for at forlænge de danske ydersæsoner, der var drivkraften bag byggeriet af dette lille orangeri med læmur på Sydfyn. Kaffen kan nu nydes i orangeriet i takt til årstidernes skiften - lige fra det tidlige forår til det sene efterår. Et orangeri med rødt farvespil i murværketMurværket i orangeriet er bygget op i et miks af røde, maskinrensede mursten, hvor farverne varierer fra de helt lyse toner over i de meget mørke. Læmurens overside er dækket af gamle, røde tegltagsten. Både murværk i drivhus og læmuren er muret op i naturlig hydraulisk kalkmørtel. Gulv i gule flensborgstenGulvet i orangeriet er lagt med gule flensborgsten. De er lagt sådan, at man nemt kan tage et par sten op for at etablere stationære bede i gulvets niveau. Udenfor orangeriet er der brugt en større, gul mursten, der er lagt i et andet belægningsmønster, nemlig i sildebensmønster. Denne type sten er dog ikke frostsikker som udendørs belægningssten, så ejerne må af og til gå en runde og skifte et par sten efter en hård vinter. |