Projekter
Grønt byggeri med sjæl

Byggeriet skal være ”grønt” i Odense Kommune. Derfor er Gamle Mursten valgt som leverandør til Bjerggårdshave i Odense. 74.000 facadesten giver et helt særligt udtryk til bostedet for unge.

Et unikt byggeri til unikke unge.

Bjerggårdshave har vundet Miljøforum Fyns diplom for 'Byggeri med miljøhensyn' og er tegnet af arkitektfirmaet Hune & Elkær arkitekterne.

 
Genbrugsstationer

I Svendborg og Odense Kommune er borgernes egne mursten brugt til at bygge nye genbrugsstationer med. Gamle Mursten modtager byggeaffald i form af mursten fra Vand og Affald i Svendborg og fra Odense Renovation. Murstenene er genbrugt til mandskabsbygningerne på genbrugsstationen på Miljøvej 10 i Svendborg og til Lindved Genbrugsstation i Odense. Begge huse er bygget med vægt på miljø og genbrug.

TKT er arkitekterne bag Svendborg genbrugsstation. Læs mere om Svendborg genbrugsstation på TKT's hjemmeside.

Genbrugsstationen i Lindved ved Odense modtog miljødiplom fra Miljøforum Fyn d. 18. juni 2008 - blandt andet på grund af brugen af genbrugsmursten. Læs mere om den miljøvenlige genbrugsstation på Miljøforum Fyns hjemmeside.

 

Gamle Mursten har også leveret mursten til bygningen på en genbrugsstation i Fredericia, som ligeledes indsamler mursten til direkte genbrug. De tre genbrugsstationer er alle bygget i gule, maskinrensede normalformat.

 I nærheden af Aarhus er der, på en genbrugsstation, bygget en mandskabsbygning i samme type sten som de andre, gule, maskinrenset normalformat men patineret mørke.

 

I Vesterlund, som ligger i Sønderjylland, er der bygget en mandskabsbygning på genbrugsstationen af røde maskinrensede mursten.

 
Den Australske Ambassade i København

Så er der blevet lagt den sidste hånd på renoveringen af et meget specielt hus i Hellerup lidt nord for København.

Det blev oprindeligt opført i gamle mursten fra Sønderjylland i et specielt format også kaldet flensborgstenen. Da bygningen nu skulle renoveres og tilbygges valgte bygherre og ejer at fortsætte med at anvende gamle mursten kaldet Flensborgsten. Der er anvendt ca. 60.000 sten til opgaven. Den Australske Ambassade lejer sig ind i ejendommen fra 2010.

Antal mursten leveret: 60.000
Ton sparet CO2: 30

 
Vores øl, vores by, vores mursten - vores fremtid

En helt ny bydel vokser i nær fremtid op på Carlsberg-området i København - Carlsberg Byen. Bygninger skal sættes i stand, rives ned og nyt skal bygges. Historien skal bevares, og byggeriet skal være miljørigtigt. Derfor er det naturligt at genanvende mursten, skabe smukke bygninger og spare C02 på en gang. Gamle Mursten sørger for at murstenene er renset, historien bevaret og miljøet sikret.

Læs mere på Carlsberg Byens hjemmeside.

 
Odense Nye Silopakhus med indeklima i topklasse

Hvis man kun tænkte i kroner og ører, stod Odense nye Silopakhus her sandsynligvis ikke i dag. Det har faktisk været dyrere at renovere den tidligere kornsilo end at bygge en helt ny. Men byggeselskabet Olav de Linde har valgt at forlænge bygningens levetid ved at gentænke bygningens funktion, så den kan skrive ny historie i Odense Havn. Store dele af pakhuset måtte rives ned for at blive genopført i den oprindelige stil. Murstenene fra de oprindelige vægge er blevet renset og genbrugt til den nye indermur. Her bidrager de til et indeklima i topklasse for rådgivningsfirmaet Alectias medarbejdere.

Lars D. Christoffersen, Adjungeret professor ved DTU og Forskningschef hos Alectia, udtaler:

”Det ligger os meget på sinde at tage vores egen medicin. Som certificeret arbejdsmiljørådgiver skal vi naturligvis sikre, at vi har kontorer uden risiko for påbud. Derfor har vores akustik- og indeklimaeksperter sørget for et indeklimaniveau i klasse 1. Vi har været meget tilfredse med at flytte ind i de flotte tidsvarende lokaler, hvor de gamle mursten giver lokalerne et lækkert rustikt udseende. Det er dejligt at kunne byde kunder og samarbejdspartnere velkomne i inspirerende og rustikke lokaler, som medarbejderne er tilfredse med og glade for at opholde sig og arbejde i – det smitter naturligvis af på hele stemningen og arbejdsglæden.”

Antal mursten leveret: 120.000
Ton sparet CO2: 60
Arkitekter: Archidea

 
<< Første < Forrige 1 2 3 4 Næste > Sidste >>


Webdesign & CMS